Ida på besøg

Ida og mig og et - surprise - isbjerg

Så kom Ida på besøg. Selvom det kun er en kort flyvetur fra Uumannaq, hvor hun er, så er der alligevel 250 km’s afstand, hvilket kan ses på solens gang (eller mangel på samme). Her i Ilulissat er der faktisk forskel på lyset døgnet igennem, mens den samme ændring endnu ikke er kommet til Uumannaq længere nordpå.

Vi var på midnatssejlads i isfjorden (det er en klassiker heroppe), hvor man kommer fantastisk tæt på isbjergene, og stadig ikke forstår, hvor store de lige præcis er. 

Søndag brugte vi på en lille vandretur (gul rute), hvor man også får et fantastisk vue ud over isfjorden. Byen er jo ikke stor, men der er dog to museer, hvoraf vi besøgte det ene (bymuseet, eller Knud Rasmussens hus) - utroligt hvad den mand formåede af rejser, taget i betragtning den tid han levede i.

Mandag sejlede vi på endagstur til Eqi-bræen (udtales Ekri), som lige pt. er ca. 80 meter høj, og står på bunden af en fjord. Det er mægtige kræfter, der er på spil, når isen kælver med høje brag (som følge af den sammenpressede ilt, der frigives). På udturen så vi også pukkelhvaler, som er fascinerende dyr.