tirsdag, september 05, 2006

Mit første summit

Afrika i august. Man tænker højland med savanne så langt øjet strækker, eller regnskov med bjerggorillaer. Og sådan er det. Og sådan er det slet ikke.

Mit første møde med Afrika var bjerget. Kilimanjaro. The Kili. Mit første rigtige bjerg, og for mig virkelig et bjerg. Uhuru peak ligger i 5895 meters højde, og bjerget er ikke et svært bjerg, og derfor velbesøgt af diverse turister. Kilimanjaro er i virkeligheden en vulkan, hvor toppen er faldet sammen, og toppen er derfor på kraterranden. Der ligger endnu gletshere på toppen, selvom spørgsmålet er hvor længe de vil blive ved med at være der.

Dag 1: Vores gruppe, bestående af 10 danskere, 21 bærer, 1 kok og 2 guider, startede ud med en alletiders rumlende og ekstremt støvet køretur op mod de 2000 meter. Herfra var der ca. 200 højdemeter op igennem regnskov til den første camp, forest camp. En meget let dag med god udsigt til bjerget.

Dag 2: Ret hård dag, opstigning på 1200m. En lang dag, der tog lidt hårdt på os. De første blev ramt af højdesyge, da vi slog lejr omkring de 4000 meter over havet. Det begyndte at blive koldt om natten. Fantastisk mad (som gjorde sig gældende på hele trekket). Bjerget er meget goldt og øde. Der er ingen dyr overhovedet og selv plantevæksten er sparsom. Camp i Shira 2




Dag 3: Ingen højdemeter i dag, men mange op og nedstigninger. Langt trek, hvor vi var oppe og vende i 4600 meter ved Lawa Tower. Camp i Barranco



Dag 4: Hård dag med stigning på ca. 750 højdemeter. Camp i Barafu 4700 meter over havet. I seng kl 19, da vi stod op igen allerede kl 23, klar til toppen.

Dag 5. Op kl 23, med 7 timer og 1300 højdemeter til toppen. Rigtig rigtig hårdt. Men fedt endelig at stå på toppen af et bjerg. Afrikas højeste bjerg. En af de seven summits. Det var koldt og det var hårdt, men det var noget helt andet. Har stadig en frossen storetå, men den skal nok komme sig. 5805 meter over havet. Herefter 2 timer ned til Barafu camp igen, hvor vi sov et par timer. Efter luren helt ned til Mweka camp i 3100 meter over havet, ned til regnskoven og varmen igen. Afsked med bærere og guider. De uundværlige mennesker. Ahsante sana.



Dag 6: Tilbage til Arusha. Ca. 4 timer ned, ned og ned. Rart med et bad i Arusha. Har aldrig været så beskidt i mit liv.

Vi gjorde det.

ps. Jeg kan kun anbefale Zanzibar og Pongwe Beach Hotel
http://www.pongwe.com