Har kun været hjemme siden Afrika i et par måneder, men kan allerede mærke eventyrtrangen trække i mig. Nu skal der lægges planer. På trods af manglende kondition og manglende økonomi. Især efter at jeg har læst en bog af de supercoole isdronninger, http://www.isdronninger.dk, om deres indlandseventyr.
Derfor 2 drømme: Aconcagua i Argentina og Indlandsisen i Grønland.
Aconcagua: Det højeste bjerg i Sydamerika, og det højeste bjerg udenfor Himalaya. Sådan set ikke et teknisk svært bjerg, men på grund af nogle meget kraftige vinde, og omskifteligt vejr, ikke et super populært et. Omkring 7000 meter højt. Sæson er december/januar.
Indlandsisen: Is, is og atter is. Det sted man krydser over er ca. 650 km bredt, og selve krydsningen tager mellem 30 og 40 dage unsupported. Man krydser om sommeren, start april/maj, hvorfor der er lyst det meste af døgnet. Men koldt.
Satser på Aconcagua i december 2008, og Grønland sommeren 2009.
Vil du med?