fredag, marts 13, 2015

Svalbard

Tilbage i marts 2015, tog Mette & jeg (Jacob) til Svalbard. Det har altid været på toppen af især Mette's liste, at se en isbjørn eller to. Og så vi forsøger stadigvæk at få lov til at opleve nordlyset.

Derfor fløj vi med Norwegian fra CPH-OSL og fra OSL-LYR. Den sidste strækning er en tur på cirka 3 timer nordpå. Selv om Svalbard egentlig er en del af Norge, så betragtes det alligevel som en slags international flyvning og der skal fremvises pas for at komme dertil. 

Vi landede sent om aftenen og tog direkte til gæstehuset. Vi boede på Guesthouse 102, som består af en masse små værelser hvor bad & toilet er fælles på gangene. Dog er der en håndvask på værelset.
Vi fik rigtigt at mærke at vi var i Norge, da vi var blevet sulte og købte en sandwich da vi ankom. En lille smurt bolle med skrabet pålæg til 40-50 kroner. 


Den følgende dag havde vi planlagt en snescooter tur hjemmefra. Vi skulle køre i 10 timer. Ingen af os har kørt snescooter før, selv om turen anbefalede at man havde prøvet det før. He he. Hvor svært kan det være? :-) Men så kom sneen. Det sneede og blæste og vi kunne næsten regne ud at det ville påvirke turen. Vi blev hentet og der blev holdt en briefing. Her fortalte de at grundet vejret, kunne vi desværre ikke komme ud på den planlagte tur. De ville i stedet lave en mindre 5-timers tur, hvor vi ikke kom så langt væk fra byen. Vi fik refunderet halvdelen af vores penge og tog på 5-timers turen.
Det var inklusiv snacks og udstyr (varme dragter, handsker og snescooter).
Sikke en tur, det var virkelig "white out", og på flere tidspunkter kunne man ikke se andet end snescooteren foran en. Trods vejret, var det faktisk en fed tur.

To metal senge, ude i ingenting
Mette på scooteren




Den efterfølgende dag brugte vi på at gå rundt og se Longyearbyen, Svalbard Museet og om aftenen fik vi god mad på restauranten "Huset".


Vi så desværre ingen isbjørne i denne omgang

Det var en fin weekend tur. Det bliver hurtigt dyrt at rejse nordpå og i denne omgang blev det ikke til synet af isbjørne. Det betyder bare at vi må komme igen en anden gang.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv en kommentar her: